Børn i Frederikssund Kommunes skoler kan gå i SFO til og med april måned i 3. klasse. Herefter har de mulighed for at starte i miniklub. I en Miniklub får børnene en glidende overgang fra SFO til fritidsklub.
En miniklub er et fritidstilbud i en fritidsklub i perioden fra 1. maj til 30. juni. Herefter overgår børnene automatisk til fritidsklubben pr. 1. juli.
Der er to muligheder for pasning i miniklub: En eftermiddagsplads, der foregår i klubben, og en morgenplads, der foregår i SFO'en. Det vil sige, at børn, der har behov for morgenpasning, går i SFO om morgenen og i fritidsklub om eftermiddagen. Morgenpasning er kun muligt i maj og juni og kun for børn, der er indmeldt i en fritidsklub/miniklub. Der betales særskilt for dette.
For at et barn kan indmeldes i miniklub, skal forældrene henvende sig i fritidsklubben sammen med deres barn og indmelde barnet. Alle elever i 3. klasse modtager et tilbud fra den lokale klub om at begynde i den miniklub, der er tilknyttet barnets skole.
Oplysninger om betalingen af miniklub findes unden fanen "vær at vide".
Børnene udmeldes automatisk af SFO d. 1. maj i 3. klasse og af klub d. 15. august i 8. klasse.
Derudover er det forældrenes ansvar at udmelde barnet via den Digitale Pladsanvisning med det til en hver tid gældende varsel.